Hos Jansson får du en udviklende karriere
Deler du Jansson værdierne, har du her chancen for en lang og spændende karriere
Hos Jansson er det medarbejdernes fortjeneste, at det går os godt. Derfor er det et strategisk valg for os, at vi kontinuerligt sørger for at skabe optimale betingelser for vores medarbejderes faglige og personlige udvikling.
Vi supplerer din grunduddannelse med branchens bedste efteruddannelses-tilbud, og i hverdagen vil du opleve, at dine kolleger bakker dig op med både viden og support. Og godt kammeratskab. Vi skal både være professionelle fagfolk og behagelige mennesker med høj etik.
Vi gør en hel del ud af skabe god trivsel i dagligdagen. Dels via de bløde kriterier, der er lige så vigtige som de hårde færdigheder, når vi ansætter nye kolleger. Og dels ved at skabe nogle gode rammer på arbejdspladsen. Med vores indretning, omgangstone og arbejdsklima.
Når du søger job hos Jansson er det vigtigt, at du kan tilslutte dig vores værdier. Flid, dygtighed og god opførsel gennem samarbejde, stabilitet, kommunikation og evnen til at se nye muligheder. Og så gør det ikke spor, hvis din personlighed også rummer plads til humor…
Vi plejer at sige, at hos Jansson kan du opnå et livslangt karriereforløb, hvis du både er god til at lære, og god til at lære fra dig.
Se vores aktuelle stillingsopslag eller send os en uopfordret ansøgning, hvis du gerne vil arbejde sammen med os! |