Print side Kontakt Tip en ven Søg

Her finder du ledige stillinger i Jansson Kommunikation

 

Microsoft Lync specialist/konsulent


Virksomheden

 

Jansson Kommunikation A/S er en af Danmarks førende IT- & kommunikationsvirksomheder indenfor rådgivning og levering af IT infrastruktur og komplekse kommunikationsløsninger. Jansson Gruppen har eksisteret i over 114 år i Danmark, beskæftiger over 200 medarbejdere, og er i dag en af markedslederne indenfor sit felt.

Jansson Kommunikation A/S beskæftiger ca. 65 dygtige medarbejdere, der alle besidder en unik viden indenfor Unified Communications, infrastruktur og IT-drift fra førende samarbejdspartnere som, Microsoft, Polycom, Jabra, Siemens og Cisco.

Den nuværende succes er bygget på en ramme af etiske kerneværdier, og baserer sig på en kontrolleret vækst og en stærk konkurrenceevne, hvilket har skabt langvarige og tillidsfulde relationer til såvel medarbejdere som kunder i markedet.

Til afdelingskontoret i Brøndby søger vi en Microsoft Lync specialist/konsulent, som får ansvaret for at designe, implementere og supportere nuværende og nye Microsoft Lync kunder.

 

Organisation

 

Som Microsoft Lync specialist/konsulent, vil du få en central rolle i vores UC team. Virksomheden forventer, at du har ambitionerne og ”drivet” til indgå i arbejdet med at levere og drive de bedste og mest spændende UC projekter i Danmark.

Udviklingen hos virksomheden går rigtig stærkt, og du skal derfor kunne agere professionelt i et – til tider - hektisk miljø hvor der stilles skarpt på projekterne og samtidig er højt til loftet. Dette betyder samtidig, at du vil få en væsentlig indflydelse på, hvordan afdelingen udvikler sig.

Organisationen kendetegnes ved en høj integritet, en direkte og fokuserende kommunikationsform blandt medarbejderne, og en energi og vilje til at leve op til kundernes tilfredshed.

 

Ansvarsområder

 

Du vil i dagligdagen referere til afdelingslederen og din vigtigste opgaver vil være selvstændigt at varetage:

• Design, implementering og support af Microsoft Lync projekter herunder arbejde IM & Presense, web-konf., audio- & video konf. Samt federation
• Integration med Exchange 2007/2010 & Sharepoint
• Migrering fra OCS 2007 R2
• Implementering og supportering af løsninger med Windows Phone 7
• Integration til AD, PKI og DNS
• Implementering af Forefront protection og Forefront Security


Du indgår i et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i UC teamet. Herudover vil du løbende have dialog med vores øvrige konsulenter.

Kvalifikationer

Der kan være flere indgangsvinkler til jobbet. Vigtigst er det dog, at du har arbejdet med intensivt Microsoft server løsninger og har dokumenteret erfaring fra arbejdet med kommunikations- &/eller netværksteknologier.

Det vil være en fordel om du har opnået Microsoft certificeringer som 70-664 Microsoft Lync server 2010, Configurering, 70-665 Microsoft Lync server, Administrator eller er Microsoft Certified IT Professional (MCITP).

Nøgleord om dig:
• Lyst til at arbejde i en værdibaseret virksomhed med fokus på kvalitet
• Et udpræget servicegen – et godt humør, imødekommenhed og evne til at tale med alle slags mennesker med udgangspunkt i deres verden
• Du er struktureret og pålidelighed – du har styr på dine ting
• Du er en selvstændig og ansvarsbevidst igangsætter
• Selvdisciplin og selv-motivation, gå-på-mod og en begejstret indstilling – du får løst udfordringerne
• Du er struktureret i din tilgang til arbejdsopgaverne
• Du er udadvendt og forstår at kommunikere positivt – internt som eksternt
• Du har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner
• Du kommunikerer ubesværet på såvel dansk og engelsk
• God forståelse for IT- & telefoni
• Du har en god situationsfornemmelse

 

Virksomheden tilbyder

 

Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en vækstpræget virksomhed med dygtige, effektive og loyale kollegaer. Faglig stolthed er et af nøgleordene, og virksomheden lægger stor vægt på gode karriere- og kompetenceudviklingsmuligheder, fagligt såvel som personligt.

Du vil komme til at arbejde med frihed under ansvar i et uformelt arbejdsmiljø, hvor tonen kan være rå men hjertelig, og hvor man har troen på et unikt koncept og samtidig ikke er selvhøjtidelige.

Du vil få indflydelse, personlig udvikling og en karriere, som du selv er med til at definere.

Du tilbydes en attraktiv gage, der vil reflektere dine kvalifikationer og de krav der stilles, bestående af en god fast løn, pensionsordning og de rigtige arbejdsværktøjer.


Send din ansøgning inkl. CV via mail til:


Jansson Kommunikation A/S
Att.: Mads N. Petersen el. Jesper Gettermann

E-mail: mnp@jansson.dk el. jg@jansson.dk
 

Jansson kontak el Kontakt Alarm Kontakt Kommunikation
Udfyld formularen og vi kontakter dig snarest. Du kan også ringe til os på +45 7942 0144.
Navn 
E-mail 
Telefon 
Besked 
Udfyld formularen og vi kontakter dig snarest. Du kan også ringe til os på +45 7942 0100.