Fordomme og myter om IP-telefoni
Erhvervsbladet omtalte for nylig i en artikel, at danske virksomheder ikke har taget IP telefonien til sig. Det synes vi er rigtig uheldigt for danske virksomheder som på den vis ”snyder” sig selv for betydelige konkurrencemæssige fordele.
Vi vil derfor afkræfte nogle fordomme og myter om IP telefoni - for hvis IP telefonien sættes op korrekt, er der flere fordele end ulemper!
"Der er hele tiden udfald på linien og samtalekvaliteten er dårlig."
IP telefoni er telefoni via netværket, og udfald på linien er tegn på manglende båndbredde. Det kan forekomme, hvis der under opsætningen af netværk ikke er taget højde for IP telefoni - og der ikke er sørget for den nødvendige prioritering af IP samtaler via "Quality of Service" (QoS).
Det er afgørende, at netværket gennemgås og evt. tilpasses inden implementering af IP telefoni.
Jansson tilbyder en netværksanalyse som naturlig del i IP implementeringsprocessen. Vi har mange års erfaring med IP telefoni og netværk og sikrer, at dit netværk sættes op "ordentligt" og med QoS. Prioriteres IP telefonien på netværket, har den en top samtalekvalitet, langt bedre end fx mobiltelefonen.
"Jeg kan ikke det samme med min telefon som før."
Er du vant til bestemte genvejstaster til fx intern omstilling, kan det godt være, at du med IP telefoni må vænne dig til nogle nye.
IP telefoner har mange flere funktioner og muligheder end analoge telefoner. IP telefonen er fx ikke afhængig af noget bestemt stik i væggen. Lokalnummeret er kodet ind i telefonen og du kan tage din IP telefon og flytte den til et hvilket som helst sted på samme voice netværk - og samtidigt beholde dine kendte indstillinger på telefonen.
"Det er farligt med IP telefoni - går netværket ned eller svigter strømmen, kan jeg ikke ringe mere."
Det er korrekt, at netværk og telefoni hænger uløseligt sammen hvad angår IP telefoni.
Derfor er det vigtigt, at netværket er designet på en måde, så det fungerer optimalt. Det er derudover en god ide at have at sikret dit netværk i form af back up løsninger.
PC'en er måske for mange af dine medabejdere det vigtigste arbejdsredskab og det stiller – uanset telefoni – høje krav til driftssikkerheden af dit netværk.
Skulle uheldet ske, kan skaderne mindskes ved at have en nøddrifts-opsætning på IP anlægget, der automatisk viderestiller kald til et andet nummer, fx en mobiltelefon.
Hos Jansson sætter vi en ære i, at din telefonløsning fungerer effektivt og sikkert. Krav til support, herunder krav til reaktionstider hvis uheldet er ude, defineres i din servicekontrakt.
"Jeg kan ikke se hvad IP telefoni skulle gøre godt for mig."
Det skal understreges, at mange virksomheder allerede i dag anvender IP-telefoni internt og nyder godt af de mange fordele og besparelser.
Det er derfor ikke et spørgsmål om din virksomhed skal have IP-telefoni, men snarere et spørgsmål om hvornår!
Kontakt os for et uforpligtende møde, hvor vi kan fortælle mere om IP telefoni og foreslå dig en løsning som passer til netop jeres behov.
|